torsdag den 31. juli 2014

Første opkald til værtsfamilie

Hej alle sammen.

I går et par timer efter jeg skrev indlægget, ringede jeg til min værtsmor, Lorna. Jeg var VILDT nervøs. I og med at de er 9 timer bagud regnede jeg faktisk ikke med at hun tog den, da jeg tænkte, at hun ville være på arbejde. Men kort tid efter jeg havde indtastet nummeret og trykket ring, var der en der sagde "Hello".
Jeg sagde så at jeg var Anne fra Danmark, hun blev mega glad, og hun fortalte, at hun endnu ikke havde fået at vide, at jeg havde fået det at vide. I de første 20 sekunder kunne jeg ikke rigtig sige noget, jeg var SÅ nervøs.
Men som samtalen gik i gang blev det faktisk meget nemmere. Og utroligt nok forstod jeg alt hvad hun sagde!
Som noget af det første spurgte hun hvornår jeg ville komme. Jeg fortalte, så at jeg skulle flyve d. 28. August, men at jeg først havde nogle dage i New York og Washington D.C. Hun blev skuffet, da hun havde håbet på at jeg kom lidt for skolestart, så jeg kunne nå at lære hendes datter at kende(datteren skulle starte på college 1. September, og hvis jeg ikke mødte hende i starten, ville der gå flere måneder). Jeg sagde, så at jeg også rigtig gerne ville være kommet tidligere, og lovede at snakke med MyEducation om det.
Min mor ringede så til dem i dag, hvor de sagde, at de ville kontakte World Herritage/ASSE(min amerikanske organisation) og finde ud af om det var okay. Jeg vil højst nok få besked i morgen.

Det var så dejligt at snakke med hende, og hun fortalte en masse omkring alting. Hun fortalte lidt om skolen, hendes familie og det at hun er Area rep. Hun fortalte at vi skulle besøge 3 andre udvekslingsstudenter, der boede i området. En som også boede i Fresno(Italien), og 2 som boede 1,5 time væk(Italien og Frankrig).
Hun elsker Californien og vil vise en masse spændende steder.

Vi skal også besøge hendes datter på college, som er 6 timer væk fra Fresno.

Vi snakkede i omkring 20 minutter, og derefter talte min mor med hende i 10 minutter. Vi aftalte, at snakke igen på lørdag, så det ser jeg frem til!

Jeg blev også venner med hende på facebook i går aftes, og hertil morgen skrev vi lidt sammen.


onsdag den 30. juli 2014

VÆRTSFAMILIE !!!

Hej allesammen.

Jeg har ikke opdateret meget på det sidste. Dagene er gået med skoleafslutning, og arbejde. Jeg har arbejdet stort set hverdag. Jeg skulle være stoppet på arbejde d. 1. August, men i og med at jeg i går ingen værtsfamilie havde fået, og troede der ville gå længe til jeg fik en, aftalte jeg med min chef, at jeg blev der lidt endnu.

Men i dag kom dagen ENDELIG. Jeg har været på arbejde fra 7-16, og hele dagen har jeg gået og håbet på at det var i dag, jeg ville få familie.
Da jeg fik fri, så jeg at MyEducation lige havde haft ringet, så jeg ringede tilbage, men fik bare at de ville ringe tilbage. Min mor ringede så til mig og sagde at jeg skulle skynde mig hjem. Hun fortalte, at jeg have fået værtsfamilie, men hun ville ikke sige mere før jeg kom hjem. Jeg løb derfor hjem(bor 1 min fra mit arbejde). Da jeg kom hjem fortalte min mor mig at jeg skulle til Californien! Jeg blev mega glad og kunne slet ikke styre mig selv, haha.

10 minutter senere fik jeg en mail med mere omkring min værtsfamilie.
Jeg skal bo hos en single dame på 51 år, som er Area rep. Faktisk valgte hun mig for mange måneder siden, men en underlig lov, sagde at jeg ikke måtte få det at vide før i slutningen af Juli, fordi hun er Area rep.
Men mere om hende. Hun hedder Lorna Lathrop og har 2 børn. Børnene er 19 og 22 år, men de er begge flyttet hjemmefra.
Hun arbejder som "Campus Culture Director", som jeg faktisk ikke rigtig ved hvad er.
Hun har 4 hunde, Oreo, Cutie, Einstein og Ivory samt en kat, Snow, vildt søde navne.

Hun bor i byen Fresno, som ligger mellem San Francisco og Los Angeles. Hun har familie i Los Angeles og Lake Tahoe, så måske får jeg også mulighed for at opleve de steder.

Min kommende skole

Jeg skal gå på Clovis West High School. Jeg ved endnu ikke hvilket klassetrin jeg ender på.
Skolen har næsten 3000 elever, så det er altså en rimelig stor skole!
Skolen starter d. 25. August, men jeg rejser først d. 28. hvor jeg så har en 5-dages plustur i bl.a. New York og Washington D.C. Så jeg kommer cirka en uge forsent til skole. Det er dog fint nok, for hvis jeg rejser d. 14. August(som er dato'en inden), kommer jeg en uge for tidligt til skole, og min værtsmor arbejder, så det ville nok blive en træls uge.

Jeg er super glad for at endelig have fået familie! Og fået sat en dato på afrejse. Et lille plus er at jeg skal flyve til New York og på plustur med en af mine rigtig gode veninder!