onsdag den 27. august 2014

1 dag tilbage !

Hej allesammen!

Endelig, endelig, endelig er det i morgen, jeg rejser. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg skal være væk fra mit liv her i Danmark i 10 måneder.
Jeg føler mig nogenlunde klar til at tage afsted og har styr på det hele. Min kuffert har været pakket rigtig mange gange efterhånden, men nu er jeg altså i gang med at pakke for sidste gang(forhåbentlig).


Min kuffert er ret tom på billedet, resten af mine ting ligger klar på min seng, så de skal bare lige ligges i.


En dag i sidste uge modtog jeg en masse afrejse papirer fra MyEducation, her ses nogle af dem samt nogle andre vigtige papirer, som jeg skal have med. På billedet er der vaccinationspapirer, E-ticket, forsikringspapirer, nød-numre, et slags studiekort og en masse andre papirer.

For nogle dage siden modtog jeg også en email med programmet over plusturen. Plusturen er en ekstra tur jeg har bestilt, hvor vi starter ud med et par dage i New York og Washington DC, før vi rejser videre til vores familier.
På turen er der danskere, franskmænd, tyskere og italienere, i alt 35 udvekslingsstudenter. Jeg er sikker på, at det bliver en super fed tur, og jeg skal nok ligge billeder op og fortælle om det her på bloggen. Dog ved jeg ikke om der er internet på hotellet, eller om jeg har tid til at gøre det på selve plusturen, men ellers gør jeg det, når jeg kommer til Californien.

Næste indlæg kommer op, når jeg er i USA!



tirsdag den 19. august 2014

Afskedsfest og ambassaden

Hej alle sammen!

I fredags holdte vi afskedsfest hos min mor. En stor del af min familie var der, og min veninde Emma var der også. Det var super dejligt at have hele familien samlet inden jeg tager afsted.
Nogle var der til kaffe og kage, andre til aftensmad, og nogle var der hele tiden.
Om eftermiddagen var der der boller, cheesecake og bananatoffie pie, hvilket var så lækkert!
Til aftensmad var der pulled pork, sloppy joes og corndogs. Alt sammen smagte så godt, og jeg glæder mig virkelig til at prøve det i USA.

Lørdag nat tog min mor og papfar på ferie, og de kommer altså ikke hjem fø
r jeg er taget afsted, så derfor måtte jeg tage afsked med dem for 10 måneder. Og søndag blev det vores dejlige hund Felix, som jeg skulle sige farvel til.
Det er så underligt, at jeg ikke ser dem i så langtid. Det er vist ikke rigtig gået op for mig endnu!

I går var jeg på ambassaden. Jeg startede ud med at stå op klokken 4:00, og tog så bussen ind til banegården klokken 05:00. Her stod jeg på toget til København. Toget var forsinket, og endte med at være på hovedbanegården i København 08:57. Jeg skulle gå hen til MyEducations kontor, og der skulle jeg være klokken 09:00, så det endte altså med, at jeg måtte løbe derhen, og selvfølgelig kunne jeg ikke finde det. Jeg spurgte virkelig mange, før der tilsidst var en, der vidste hvor det var.
Jeg endte med at være der 10 minutter forsent, men i og med de ikke sagde noget til det, tror jeg at det var fint.
De gav mig en konvolut med nogle papirer i, som de så forklarede mig, hvad var til. Bagefter fortalte de mig hvordan jeg kom hen til ambassaden med S-tog. Det gik helt fint og jeg var på ambassaden 9:30, og jeg havde først tid 9:45.
En vagt kaldte mig hen, og bad om mit pas, hvorefter han så stregede mig ud på en liste, bad mig om at slukke min mobil og have alt mit elektronik klar, og så sagde at jeg skulle stille mig over i køen ved siden af.
5 minutter efter blev jeg lukket ind, jeg afleverede så mit elektronik og fik et nr, til når jeg skulle have det tilbage. Ellers var det ligesom lufthavnsecurity, hvilket gik helt fint, jeg havde ikke nogle ting med, som jeg ikke måtte have.
Jeg blev så lukket ind i et slags venteværelse, hvor jeg trak et nr, og ellers sad og ventede til jeg blev kaldt op. Første gang de kaldte mig op skulle de have alle mine papirer, mit pas og mit pasbillede, samt fingeraftryk. Anden gang blev jeg spurgt(på engelsk selvfølgelig), om jeg skulle gå på high school, om jeg har kontakt med min værtsfamilie, og om det er mine forældre, der har betalt for opholdet. Hun sagde så, at jeg ville modtage mit pas og visum inden 2-5 dage, og så kunne jeg gå igen.
Det var meget lettere end jeg havde forventet, og det tog faktisk heller ikke så længe igen. Dog tog togturen over og hjem, så til gengæld ret langtid, haha.

Nu er der KUN 9 dage til jeg rejser!



onsdag den 6. august 2014

Rejseplan

Hej alle sammen.

For et par dage siden fik jeg min endelige rejseplan. Jeg skal rejse den 28. August. Jeg ville klart helst have rejst den 14. August, da jeg ved flere ting jeg nu vil gå glip af, der er desværre bare ikke så meget at gøre ved det.
World Herritage/ASSE i USA ville ikke lade mig rejse den 14.
Min værtsmor er også rigtig træt af, at jeg ikke for lov til at rejse den 14. August. Hun prøver at kontakte World Herritage i USA, for at se om vi ikke kan få det ændret. Dog er jeg godt selv klar over, at det altså ikke bliver ændret.

Det går rigtig fint, jeg er så småt i gang med at pakke, har købt gave til værtsfamilien, og fået skypet en enkel gang med familien, udover det har jeg skrevet en del med min værtsmor.


Dette er en oversigt over min rejseplan. Jeg skal flyve fra København til New York den 28. August klokken 12:20, jeg skal flyve med en masse andre udvekslingsstudenter, bl.a. min gode veninde Emma.
Den 1. September flyver jeg videre fra Washington til Los Angeles og så til Fresno. Jeg ankommer til Fresno på Labor day om aftenen. Jeg ved endnu ikke om jeg skal starte i skole dagen efter jeg ankommer, eller hvordan det bliver.

Jeg glæder mig så meget til at rejse! 22 dage tilbage!