lørdag den 16. november 2013

Tuberkulose, læge der ikke har styr på tingene og ansøgning

Hej allesammen!

Fredag i sidste uge var jeg inde ved en læge, som skulle teste mig for tuberkulose. Det var ikke min egen læge, da han ikke måtte give mig den. Der er vist kun en læge i Esbjerg, som der må give den.
Den gjorde mere ondt end et normalt stik, men jeg overlevede, haha. Vi aftalte med lægen, at vi bare selv skulle tjekke om, den var positiv eller negativ 3 dage efter. Allerede efter et par timer kunne intet ses, så den var negativ, hvilket jo er positivt, haha.

Men ja, i tirsdags var jeg hos min egen læge, han havde udfyldt de sidste af mine papirer. Han kunne så bare ikke finde dem, typisk.. Men efter han selv og 3 kontordame ledte i 10 minutter fandt de den. Jeg skulle så stikkes for Hepatitis B. Da jeg allerede havde A'eren, behøvede jeg ikke den igen. Vi havde så fået et recept inden, så vi skulle hente vaccinen på apoteket inden. Da vi ankom hos lægen kom jeg ind til sygeplejersken. Hun gav mig stikket, som i øvrigt gjorde pisse ondt. Derefter mente hun, at jeg også lige skulle have et andet stik. Så jeg blev stukket i begge arme.
Bagefter bad hun mig bestille en tid til det næste og sidste stik. Jeg undrede mig lidt over det, da jeg har fået at vide, at den er over 3 stik. Men jeg glemte det hurtigt igen.

Da vi så kom ned til kontordamerne igen. Begyndte de at snakke om at jeg lige havde fået Hepatitis B, jeg sagde så at jeg havde fået A'eren, men de mod sagde mig. Jeg viste dem så vaccinationskortet, hvor de havde skrevet Hepatitis A på. Det viste sig så, at de havde givet os recept på den forkerte..
Så vi måtte på apoteket igen. Og jeg måtte lide igen. Det blev så ordnet, og nu betaler lægen for næste vaccination.

Ansøgningen skal sendes ind på mandag. Jeg er ved at have den nogenlunde klar. Jeg har fået udfyldt papirene, skrevet host family letter osv. Jeg mangler nogle underskrifter samt lærerreferencen fra min ene lærer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar