tirsdag den 10. februar 2015

Rejsen til Hawaii + første dag

Hej alle sammen!

Efter jeg er kommet hjem fra Hawaii turen, har jeg haft ret travlt, men nu har jeg endelig tid til at smide et par indlæg op. Jeg tænker at jeg skriver om turen og sætter billeder op over flere indlæg.

Onsdag morgen var jeg klar til at rejse. Jeg stod tideligt op og tog med til seminary om morgenen. Efter seminary tog min værtsmor og jeg hjem og jeg pakkede de sidste ting og fik noget morgenmad. Efter det var jeg klar og vi kørte til lufthavnen. Da jeg havde fået checket ind sagde jeg farvel til min værtsmor og gik i gennem security. Ved security ville de selvfølgelig åbne min taske som altid, og herovre i USA tager de altså alt op og køre et papir henover hver ting og putter papirerne ind i sådan en maskine en af gangen for at se om der er stoffer eller noget, så det tog altså sin tid.
Da jeg kom ind i lufthavnen havde jeg 2 timer til min fly gik, så jeg satte mig ind på starbucks og lavede nogle af mine lektier. Da der så var en 30 minutter til boarding gik jeg hen til gaten, men kun for at finde ud af at mit fly var 1,5 time forsinket.. Heldigvis havde jeg massere af tid mellem mine fly i LAX.

Så da jeg endelig kom afsted gik turen ret hurtig, det var kun 1 time. I LAX gik jeg bare lidt rundt og kedede mig, alt mad var utrolig dyrt og de havde ikke rigtig noget lækkert, så jeg endte ud med at købe en tør pizza, hvor spiste en slice og smed så resten ud.. Da jeg gik til gaten fandt jeg nogle andre udvekslingsstudenter som også skulle på turen, så vi faldt i snak.

Flyet til Honolulu gik fint, det tog omkring 6 timer, hvilket dog var en overraskelse for mig, da jeg havde regnet med 3 timer, fordi jeg glemte at regne med tidsforskellen.. Jeg havde en vildt god plads på flyet, jeg sad nemlig foran og havde derfor masser af benplads.

Da vi ankom til Honolulu stod der en dame og ventede på os lige ude foran vores fly, hun gav os hver en blomster halskæde, med friske blomster. På vej hen til det sted vi skulle mødes snakkede jeg med nogle andre danske piger, og da vi kom hen til møde stedet så jeg Celine, som jeg havde skrevet med hjemmefra. Vi endte med at vendte i et par timer, fordi det næste fly var forsinket. Ved 23-tiden kørte vi endelig mod hotellet.


Da vi kom til hotellet fik vi vores værelser. Jeg skulle bo med Emilie(Danmark), Iselin(Norge) og Masha(Rusland). Efter en hurtig tur i en ABC(købmand) gik vi i seng.

Torsdag morgen spiste jeg morgenmad med mine værelseskammerater og Lea(Norge). Vi gik ned til hotellet tog morgenmad med os og gik så ned til stranden. Vi spiste ved at bord lige over stranden, så vi ikke sad på sandet.

Efter morgenmad kørte vi til Diamond Head, som er en gammel vulkan. Vi hikede op og fra toppen var der udsigt udover Waikki Beach og Honululu by.







Om eftermiddagen havde vi fritid. Emilie(Danmark), Marie(Danmark), Zoe(Taiwan) og jeg gik lidt rundt i Waikki, vi fandt et sted hvor vi kunne få en pedicure, og så fandt vi et rigtig lækkert sted, hvor vi fik noget frokost.
Om aftenen fik vi aftensmad ved en Pizza restaurant, og derefter havde vi noget fritid igen. Vi startede med at gå lidt rundt, men endte med at gå ned til stranden og bade!
Efter strandturen fandt vi et Frozen Yoghurt sted og lidt senere gik vi i seng.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar