tirsdag den 2. september 2014

Plustur dag 4

Hej alle sammen!

Dag 4 var den sidste rigtige dag. Den startede som sædvanligt ud med morgenmad på hotellet. Inde fra lignede det, at det var lidt køligt udenfor, så vi tog selvfølgelig lange bukser på. Da vi kom ud viste det sig at være sindssyg varmt næsten 35 grader og hverken skyer eller nogen vind, så vi var altså tæt på at smelte!

Vi tog metroen ind til centrum, som altså kun er museer, memorials og andre historiske ting. Her havde vi 5 timer til at se museerne på egen hånd. Benedicte, Emma, Siw og jeg valgte at tage på det amerikansk historiske museum. Vi startede med at gå lidt rundt og se på tingene, men vi fandt hurtigt et sted med wifi, hvor vi sad i en times tid. Bagefter smuttede vi ned i cafeteriet, hvor vi fik lidt at spise og ellers sad og snakkede. Efter et par timer besluttede vi os for ligge os ud i parken, som var lige foran museet. I parken spiste vi is og snakkede, tiden var hurtigt væk, og vi måtte tilbage til bussen. Bussen kørte os til en italiensk restaurant, hvor vi fik noget pasta, kylling, salat og cheesecake.


Efter aftensmaden skulle vi se et show, som handlede om et mord i en frisørsalon. Publikummet skulle så selv gætte sig frem til morderen. Det var et rigtig sjovt show, men gud hvor var jeg træt til sidst, selvom klokken ikke var mere en halv ni,  og da vi kom tilbage til hotellet, faldt jeg i søvn næsten med det samme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar