onsdag den 27. maj 2015

Memorial weekend - Yosemite

Hej alle sammen!

Lørdag morgen stod jeg forholdsvist tidligt op for at pakke mine tasker og gøre mig klar. Ved 11-tiden kørte mine værtssøskende, min værtssøster og min veninde, Cami, min værtsbror og værtsforældre til Yosemite. Vi havde lejet en minivan, så vi alle kunne køre sammen. Køreturen var utrolig kedelig, men ikke så lang igen(2 timer), og på vejen stoppede vi i byen Oakhurst, og fik middagsmad på en lækker BBQ diner.
På vejen til vores Lodge, kørte vi igennem Yosemite, så vi stoppede et par steder og tog billeder.






Da vi ankom gik min værtssøster Emily, Cami og jeg en tur. Vi fandt nogle caves og så off-trail hikede vi for at se vandfaldende.





Da vi kom tilbage til den Lodge vi boede i, var vores aftensmad klar. Min værtsmor havde lavet aftensmad hjemmefra, så det bare skulle varmes op. Vi fik kyllinge-nudel suppe.
Efter aftensmad lavede vi S'mores, hvilket var sygt lækkert. Jeg elsker elsker virkelig S'mores.
Min værtssøster Tia og jeg delte seng, hvilket ikke var en rar oplevelse, eftersom hun fyldte 3/4 af sengen og tog hele tæppet fra mig..

Søndag morgen blev min værtsfamilie enige om ikke at gå i kirke. Det var selvfølgelig meningen at vi skulle i kirke, men da der ikke er nogen Mormonske kirker i Yosemite, valgte de at slette ikke tage afsted(et inderligt hura fra min side, haha).
Vi gik over til The Foodcourt og fik morgenmad. Det var ganske udemærket, jeg fik en vaffel, og den var faktisk ret god. Efter morgenmad tog jeg et bad, og så lejede min værstmor, værtsbror og jeg cykler. Vi cyklede over til noget der hed camp 4, hvor de havde "Sacklining", der hvor bundet en snor til to træer og så skulle man gå over. Det var rigtig sjovt at prøve, men også utrolig svært.
Min værtsbror blev der, i mens min værtsmor og jeg cyklede rundt i parken. Det var utrolig flot og dejligt at cykle rundt omkring, også underligt at hoppe på en cykel for første gang i 9 måneder, når man har været vant til at cykle hver dag.




Senere på dagen cyklede jeg rundt med min værtssøster Tia, for at tage hendes Senior Pictures, hvilket var rigtig sjovt, og jeg fik tager nogle vildt gode billeder!



Til aftensmad fik vi chilli, en af mine favorit amerikanske retter, noget danskerne bestemt ikke ved hvordan skal laves. Før vi gik i seng havde min værtssøster og jeg en kamp om sengen, hvem der skulle fylde mest og have tæppet, i og med at jeg er 3 gange så lille som hende, endte hun med at sparke mig ud af sengen.. Jeg tror aldrig jeg har grint så meget, haha, det var vildt sjovt!

Mandag stod vi op og pakkede vores ting. Min værtsmor og jeg tog så en Shuttle til Mirror Lake, eller til der hvor trailen startede. Vi gik så derop. Det var helt utroligt smukt, og jeg er så glad for at vi så det! Mit kamera døde desværre lige efter vi kom der op, heldigvis nåede jeg at få et par billeder først.





Da vi kom tilbage var bilen pakket, og vi kørte hjem ad. Det var en utrolig dejlig weekend med masser af smuk natur, noget jeg vil savne rigtig meget.

























Ingen kommentarer:

Send en kommentar