fredag den 3. oktober 2014

Mit nye skema og lidt andet

Hej allesammen!

I dag måtte jeg gå i skole, da min hostmom skulle møde tidligt. Der er egentlig ikke så langt til min skole, men der er et stort lyskryds på vejen, hvor jeg nogen gange venter 10 minutter for at komme over, så det tager cirka 30 min i alt.
Da jeg kom over på skolen gik jeg hen på kontoret og fik mit nye skema. Jeg har fået American Government i 1 periode, og min spansk klasse er rykket til sidste periode. Jeg ventede så en halv time på en der kunne følge mig til min klasse, da jeg stadig ikke kan finde 100 % rundt på skolen.
Da jeg kom ind i klassen skulle de til at tage en test, så jeg lavede ikke rigtig noget. Men tilsidst gik vi i gang med lektier, som var noget ordforråds halløj. Man skulle finde 18 ord i bogen og så skrive hvad det betyder. Jeg noget ikke meget i skolen, og det tog også langtid da jeg kom hjem, da det står over  cirka 50 sider, som man er nødt til at læse. Men i forhold til U.S. history forstår jeg en helt del mere, og jeg synes det er meget mere interessant(det er mere samfundsfag end historie), så det er godt.
Og i min spansk klasse er det samme lære, hvilket er godt, for jeg kan virkelig godt lide ham! Og eleverne i klassen virker sødere, dog også ret meget mindre intelligente. De har de nemmeste ting forkert, og er utrolige langsomme.. Men det gør det kun nemmere for mig.

Til træning i dag gik det meget bedre en normalt. Jeg løb både hurtigere og uden at stoppe. Normalt har jeg både problemer med mine knæer og med min astma, min astma er meget værre herovre end i Danmark, fordi klimaet er så meget anderledes både varmen og luftfugtigheden gør det svært at trække vejret. Men i dag fik jeg næsten ikke ondt i mine knæer, og min astma var også en del bedre.

I morgen har jeg mit første xc meet! Jeg glæder mig vildt meget, men er også ret nervøs. Vi skal løbe 3 miles(5km) som er normalt til meets, men ruten er en del fladere end normalt, hvilket burde være godt for mine knæer.
Efter meet'et i morgen, skal jeg til min første college football kamp, så det bliver spændende!

torsdag den 2. oktober 2014

Weekenden, 1 måned og nyt skema(igen)

Hej allesammen.

Jeg tænkte, at det lige var på tide at opdatere.
Lørdag morgen stod jeg tidligt op, da jeg blev hentet af min area rep. lidt i 7. Hende, Mariam(Georgia) og jeg kørte op til en by der hedder Fairfied, som ligger oppe omkring Sacramento(det tager 3,5 timer). På vejen fik vi morgenmad på mcdonalds, hvilket ikke ligefrem var en succes haha.
I Fairfield tog vi på Jelly Belly fabrikken, hvor vi fik en rundvisning, så det var rigtig sjovt, og jeg købte en hel del jelly beans bagefter.
Efter det kørte vi til Napa, hvor vi kun lige nåede at gå rundt i en times tid, før vi kørte tilbage. Men af hvad jeg så var Napa vildt flot.
På vejen hjem spiste vi på noget lignende en mexicansk diner. Maden var okay god, men en helt del anderledes end "dansk mexicansk mad".
Jeg var først hjemme sent om aftenen, så jeg lavede lidt lektier og gik ellers i seng.

Søndag morgen stod den på kirke. Jeg var i Youth Club, hvor jeg blev sat ind i en gruppe med piger fra min skole, så det var dejligt at lære dem at kende. Og faktisk er en af pigerne i min Peer Counseling klasse, og en af dem i min geometry klasse.
Da vi kom hjem fik vi middagsmad og vaskede gulv. Og derefter tog vi ud for at købe noget stof til nogle stole, nogen ting til en rally min værtsmor havde mandag på hendes skole, og så tog vi i Costco. Costco er en kæmpe butik, som er vildt billig. De har alt fra mad, elektronik til tøj.
Om aftenen fik vi Chicken pot pie, som smager vildt godt! Det er lidt alla kyllinge suppe inde i en tærte.

I dag(tirsdag) har jeg været her i en måned, hvilket er helt vildt underligt at tænke på. Jeg føler nærmest det var i går jeg ankom, men hvis jeg tænker på hvor meget jeg har oplevet føles det som flere måneder!

Jeg kan virkelig godt lide mit nye skema! Men da jeg SKAL have en form for amerikansk historie, har vi været nødt til ændre det. Min sidste klasse som er min engelsk klasse er blevet ændret til en form for amerikansk historie klasse. Jeg ved faktisk ikke hvilken form, jeg ved kun at det er noget med government, så det glæder jeg mig til at prøve, og jeg håber at det ikke bliver alt for svært.
Men mit skema burde være som det er nu, jeg tror(og håber) ikke, at der kommer flere ændringer.
I morgen inden skole skal jeg hente mit nye skema på kontoret.

søndag den 28. september 2014

Skemaændringer og Cross Country

Hej allesammen!

Denne uge er gået vildt hurtigt. Dagene er gået med skole og træning.
Jeg har i længere tid været en del utilfreds med mit skema. Jeg har ingen venner i mine almidelige klasser. Alle mine venner er fra min peer counseling klasse, idræt og Cross country. Jeg føler mig, derfor ikke rigtig tilpas i mine klasser, og det at jeg også har svært ved at forstå tingene, gør det endnu værre.
Jeg valgte derfor at gå til min counsiler tordag i min lunch pause, da min counsiler ikke var der fik jeg en tid klokken 2:00. Hovedsagen var at få min US. history klasse ændret og evt. også min engelsk klasse.
Min tid hos min counsiler var midt i min historie klasse, så jeg sagde bare til læren i starten af klassen, at jeg havde til hos min counsiler og ville ændre klassen, så jeg slap for at lave noget. Dog gik den halvanden time utrooooligt langsom, og jeg ventede bare på at komme ud af klassen, og aldrig mere komme tilbage. Sådan blev det dog ikke. Min counsiler var der stadig ikke, så jeg fik en ny tid fredag morgen og måtte tilbage til min historie klasse.

Fredag morgen havde jeg 2 spansk teste. Den ene var en almindelig unit test, og den anden var en mastery test, altså en test hvor du ikke må få en eneste fejl, og du har så 5 forsøg til at tage den i.
Den almindelige tror jeg gik fint, og mastery testen er jeg 99 % sikker på at jeg bestod i, så det er jo godt.
Efter spansk gik jeg til min counsiler. I starten ville hun ikke ændre nogen af mine klasser. Men jeg forklarede så, at jeg havde virkelig svært ved at forstå det, og at jeg ikke fik noget hjælp.
Så hun endte med at ændre min engelsk klasse til en engelsk lab klasse, som er en klasse for 10 elever, så vi nemmere kan få hjælp. Det laver egentlig meget det samme som i den normale klasse, man kan bare nemmere for hjælp her, og man har ingen lektier for.
Hun nægtede dog stadig at ændre min historie klasse. Hun ville ikke engang give mig en anden lærer.
Engelsk ændringen, betød store ændringer i mit skema.
Jeg beholder min spansk klasse, har så engelsk(istedet for min fantastiske peer counseling klasse, som jeg allerede savner), så peer counseling(andre elever, kender nogle få, og håber på at få nye venner, men jeg ved med sikkerhed, at det bliver ikke ligesom min gamle klasse), så geometri(hvilket er bedre end før, samme lære, men i klassen er der nogen elever jeg kender), idræt, og US. history.

Min counsiler fulgte mig så til min engelsk klasse, og sagde at hun ville snakke med min US. history lære. 10 minutter senere kom hun tilbage og havde ændret mit skema, så jeg slap for US. history, hvilket jeg er mega glad for.
Hun gav mig istedet en mere engelsk klasse, faktisk min første engelsk klasse. Jeg bryder mig ikke så meget om læren, men jeg ved at jeg har nogle venner i den klasse, så det er ok.

Efter lunch havde jeg fri, fordi jeg skulle til xc meet. Jeg kunne ikke deltage, da jeg endnu ikke har trænet 10 gange. Men det var virkelig hyggeligt. Vi var en del der ikke løb, så jeg lærte mange bedre at kende. Jeg har i sær en rigtig god veninde, som hedder Brandy.



onsdag den 24. september 2014

San Diego

Hej alle sammen!

Jeg tænkte, at jeg lige ville opdatere jer omkring San Diego turen.
Fredag morgen stod jeg op, pakkede færdig, tog et bad og gjorde mig ellers bare klar. Klokken 5:45 var jeg på skolen. Vores bagage skulle tjekkes i gennem af trænerne(noget der aldrig ville ske i Danmark, haha). I bussen sad jeg alene, hvilket var ret dejligt, så jeg havde mere plads til at sove. På vejen stoppede vi ved Starbucks, hvor jeg fik en varm kakao.

Da vi kom til San Diego fik vi tildelt vores værelse. Jeg skulle bo med Marissa, Elina og Sonnie, nogle vildt søde piger. Derefter tog vi så hen til den park, hvor der lørdag ville være meet. Vi skulle så jogge ruten rundt, for at lære den at kende(jeg skulle også, selvom jeg ikke skulle deltage i meet'en).

Om aftenen tog vi til et mall, hvor Kolona, Kaitlyn, Andrew og jeg spiste på Stacked, en vildt hyggelig restaurant, hvor man bestiller sin mad på iPads.

Lørdag morgen og formiddag var vi til meet. Om eftermiddagen tog vi på stranden, hvilket var så fedt. Normalt er jeg ikke strandtypen, men jeg elskede det virkeligt! Der var vildt store bølger, Kolona og Kaitlyn gik vildt langt ud, mens Elina og jeg blev hvor vandet gik os til navlen, og alligevel var vi ved at drukne, haha.

Om aftenen var vi i San Diego Old town. Jeg synes ikke at det var noget vildt, faktisk syntes jeg at det var ret kedeligt at gå rundt der, men vi fik noget vildt lækkert mexicansk mad.

Søndag morgen kørte vi til Six Flags. Jeg gik rundt med Elina, Sonnie, Marrissa, Sawjer, Megan og Erica. Forlystelserne var ALT for vilde til mig. Jeg har virkelig aldrig prøvet noget lignende. I en af dem fik man ikke sådan en tingting ned over en, som man normalt gør i vilde forlystelse, man fik bare  sådan en ting hen over benene. I den forlystelse følte jeg, at jeg var ved at besvime..
Så jeg fik ikke prøvet mange forlystelser, men det var stadig vildt hyggeligt.

Busturen på vej hjem var vildt sjov! Jeg sad ved siden af en dreng der ikke rigtig snakkede, men dem rundt om mig var vildt snaksaglige(Katie, Sarah og Zach). Jeg havde allerede snakket lidt med Katie og Zach, som er vildt søde. De prøvede at lære dansk, hvilket gik elendigt haha.

Det var en vildt god tur, og jeg har mødt en masse nye mennesker, og er nu meget mere tæt med mit cross country hold!

fredag den 19. september 2014

Hundene

Hej alle sammen.

Jeg tænkte, at jeg lige ville opdatere herinde. Den anden dag til cross country træning, fandt jeg ud af, at der i weekenden er et meet i San Diego.
Jeg kan ikke deltage i selve i meet'en, da man skal have trænet 10 gange før første meet. Men jeg tænker, at det stadig bliver vildt fedt, så jeg har valgt at betale 160 dollars og tage med.
Det starter fredag morgen, klokken 6 går bussen fra skolen(slipper for skole fredag). Vi skal bl.a. på stranden og i Old town i San Diego.
Søndag på vej hjem tager vi til Six Flags. Hvis I ikke ved hvad det er, er det en meget kendt forlystelsespark med VILDE forlystelser.








onsdag den 17. september 2014

Weekenden + cross country og lidt andet

Hej alle sammen!

Det er nu næsten en uge siden jeg sidst skrev, så jeg tænkte, at jeg lige ville opdatere.
Min hverdag er begyndt at føles som en hverdag, altså er jeg begyndt, at blive mere vant til tingene. Med skolen går det fint. Jeg har nogle få venner, men jeg snakker med rigtig mange, og jeg møder altid nogen mellem klasserne, så det er dejligt. Jeg er ikke ligefrem begejstret for alle mine klasser, men de er til at overleve.

Jeg havde en rigtig god(og travl) weekend. Fredag efter skole tog jeg med min veninde Abrianna, hendes lillesøster på 12 år, min veninde Sierra, hendes lillesøster på 14-15 år og hendes kæreste på Taco Bell. Det var vildt hyggeligt, og jeg elskerrrr virkelig Taco Bell.
Derefter tog jeg med hjem til min veninde Sierra, og det viste sig, at hun bor en vej fra mig. Sierra's lillesøster spurgte hendes kæreste om han ville med hende til Sadies. Sadies er i stedet for Homecoming dance(af hvad jeg har forstået), men hvor pigen spørger drengen, og det skal altså være en kreativ måde man spørger på. Jeg er ikke selv helt sikker på om, jeg har tænkt mig at tage med.
Men vi hang bare lige ud, og senere tog Sierra, hendes lillesøster og jeg til Riverpark, som er et udendørs shoppingsted. Der er en masse spisesteder og nogle butikker.
Vi kiggede rundt og frik så frozen yoghurt. Hvad jeg i danmark ville have givet 40-50 kroner for, gav jeg 15 kr for her, og de har cirka 10 forskellige smage frozen yoghurt og vildt meget topping.

Lørdag startede tidligt. Da min hostmom skulle til en begravelse, kunne hun ikke tage med til dagens arrangementer, derfor hentede min area rep. Deanna mig. Deanna, hendes datter Kenzie, Mariam(Georgia) og jeg tog til et fundraising arrangement for kørestolebrugere.

Senere på dagen tog vi til et get-together arrangment med de andre udvekslingsstudenter i området, og deres familier. Det var dejligt, at lære andre udvekslingsstudenter at kende, og de var alle sammen utrolig søde, dog mangelede der en pige fra Thailand som først ankommer i aften(tirsdag).



Søndag startede ud med en masse lektier. Jeg måtte droppe kirke pg.a. mængden af lektier, især matematik var en dræber.
Men senere på dagen kørte min hostmom og jeg først i Walmart og kiggede på mobil abonnement, men vi endte bare med at købe noget tøj, haha.
Så tog vi i AT&T og her endte jeg med at købe en iPhone 5s og et abonnement.

Mandag var en almindelig skole dag. Dog valgte jeg her at droppe min matematik klasse, så jeg har nu en lettere matematik klasse(mindre lektier).
Om aftenen var vi til endnu et fundraising arrangement for football players. Vi var på en restaurant i Clovis downtown, de havde virkelig de bedste burgere og roasted potatoes.
Da vi kom hjem havde jeg en del lektier, jeg skulle bl.a. læse op til to tests, men da vi var sent hjemme, endte det med at jeg faldt i søvn.

Tirsdag stod jeg op om morgen og studerede til min ene test, den anden magtede jeg ikke. Klokken 8:30 skulle vi være hos lægen, da jeg skulle have udfyldt en seddel, for at deltage i skolesport.
Jeg endte med at først være tilbage på skolen til 3. period.
I idræt sagde min lærer(også cross country coach), at jeg kunne komme til træning efter skole, men da jeg skulle tage en spansk test, sagde jeg at jeg først kunne starte onsdag.
Det viste sig så, at jeg slet ikke kunne tage min  spansk test. Da jeg startede senere end de andre i spansk, har jeg endnu ikke lært alt hvad testen indeholder, så jeg skulle først lære det andet.
Og min U.S. history test viste sig at være mega nem. På trods at jeg kun have lært om halvdelen af emnet, kunne jeg gætte mig til de fleste svar. Jeg tror højest, at jeg får 3 fejl i den, hvilket er ganske fint.
Jeg valgte at tage til CC træning, da jeg jo ikke kunne tage spansk testen. Folk var delt op i grupper for hvor langt de skulle løbe. Fordi jeg var ny, skulle jeg ikke løbe lige så langt som de andre. Jeg løb i 20 minutter med en pige der havde været til træning nogle få gange og en der havde været der længe, men hun skulle ligesom vise os vej. Det var meget hårdt i starten, men blev så hurtigt lettere, og tilsidst var det igen utrolig hårdt. At løbe i 40 graders varme er noget helt andet en hvad jeg er vant til. Men jeg løb bedre en den pige, der havde været til træning et par gange.
Tirsdag aften tog min hostmom og jeg til et boksing fitness center i nærheden, hvor vi havde en times hold træning. Det var vildt sjovt, men også hårdt, og det gjorde utrolig ondt i fingerne, haha.

Nå, men her var så en rimelig lang opdatering. Jeg håber I har det godt i Danmark!(og undskyld alle stavefejl og grammatiske fejl, jeg magter ikke at læse det igennem).

Billeder jeg tager på min mobil kommer i et seperat indlæg 1 gang om måneden, eller noget i den stil.



onsdag den 10. september 2014

3. skole dag

Hej alle sammen!

I dag havde jeg min tredje skole dag. Det bliver bedre og bedre, og jeg begynder, at kunne finde rundt på skolen. Og jeg bliver bedre til at huske folks navne(kan alligevel kun højst 8 navne, haha).
En ting jeg dog ikke forstår, er hvordan amerikanske elever på 6 minutter kan nå fra en klasse til en anden + nå til deres locker og skifte bøger. Jeg bøvler med mit locker og kan ikke altid finde ud af at åbne det. Men jeg har ikke særligt langt mellem min spansk og P/C klasse og mit locker er lige mellem dem, i dag havde jeg ikke problemer mellem de to klasser, og alligevel kom jeg forsent.

Nå men klasserne gik bedre i dag. Og til lunch sad jeg med en fra min fashion klasse og hendes veninde. Det viste sig så at hendes kæreste var Erick fra min engelsk klasse, så ham sad vi også med.

P.E var hårdt i dag. Vi lavede nogle track aktiviteter udenfor i 38 graders varme.
Jeg kom et par minuttet for tidligt til engelsk ligesom stortset alle andre, så jeg stod bare og ventede, og så kom en af drengene hen og snakkede med mig. Han var virkelig sød og spurgte en del ind til Danmark.

Efter skole fik jeg min fashion klasse ændret til US. history, men det resulterede i at jeg måtte ændre min engelsk klasse til en anden lærer og en anden time. At det er en anden lærer gør mig ikke noget. Men jeg var lige faldet til i klassen og begyndt at snakke med nogen, så det er lidt træls.

Ellers går det fint.