fredag den 3. oktober 2014

Mit nye skema og lidt andet

Hej allesammen!

I dag måtte jeg gå i skole, da min hostmom skulle møde tidligt. Der er egentlig ikke så langt til min skole, men der er et stort lyskryds på vejen, hvor jeg nogen gange venter 10 minutter for at komme over, så det tager cirka 30 min i alt.
Da jeg kom over på skolen gik jeg hen på kontoret og fik mit nye skema. Jeg har fået American Government i 1 periode, og min spansk klasse er rykket til sidste periode. Jeg ventede så en halv time på en der kunne følge mig til min klasse, da jeg stadig ikke kan finde 100 % rundt på skolen.
Da jeg kom ind i klassen skulle de til at tage en test, så jeg lavede ikke rigtig noget. Men tilsidst gik vi i gang med lektier, som var noget ordforråds halløj. Man skulle finde 18 ord i bogen og så skrive hvad det betyder. Jeg noget ikke meget i skolen, og det tog også langtid da jeg kom hjem, da det står over  cirka 50 sider, som man er nødt til at læse. Men i forhold til U.S. history forstår jeg en helt del mere, og jeg synes det er meget mere interessant(det er mere samfundsfag end historie), så det er godt.
Og i min spansk klasse er det samme lære, hvilket er godt, for jeg kan virkelig godt lide ham! Og eleverne i klassen virker sødere, dog også ret meget mindre intelligente. De har de nemmeste ting forkert, og er utrolige langsomme.. Men det gør det kun nemmere for mig.

Til træning i dag gik det meget bedre en normalt. Jeg løb både hurtigere og uden at stoppe. Normalt har jeg både problemer med mine knæer og med min astma, min astma er meget værre herovre end i Danmark, fordi klimaet er så meget anderledes både varmen og luftfugtigheden gør det svært at trække vejret. Men i dag fik jeg næsten ikke ondt i mine knæer, og min astma var også en del bedre.

I morgen har jeg mit første xc meet! Jeg glæder mig vildt meget, men er også ret nervøs. Vi skal løbe 3 miles(5km) som er normalt til meets, men ruten er en del fladere end normalt, hvilket burde være godt for mine knæer.
Efter meet'et i morgen, skal jeg til min første college football kamp, så det bliver spændende!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar